|
Globaliseringen udfordrer vores forspring på uddannelsesområdet. Presset fra Indien og Kina giver vores uddannelsessystem, og især vores folkeskole nogle store udfordringer, specielt på IT området. Fremtiden bliver en stor udfordring for medarbejdere, virksomheder og samfundet, hvis vi skal forsætte vores høje levestandard og forbedre mulighederne for de næste generationer. Horsens kommune er kommet bagefter med IT i folkeskolen. Sådan behøvede det ikke at være, for vi har den nødvendige infrastruktur og visionære IT-, og kommunikationsvirksomheder i lokalområdet. Alligevel skal vi læse om folkeskolelærere, som ikke har værktøjerne til at integrere IT i undervisningen. Vi skal finde os i, at langt de fleste af folkeskolens ældste elever får undervisning, som IT mæssigt er langt bag efter niveauet for deres private bærbare computere. Det er bare ikke godt nok. Venstre har en vision om at gøre folkeskolen i Horsens kommune til en udfordrende skole for alle. Det gælder også med IT integreret i undervisningen. Vi skal, gerne i utraditionelle samarbejder med forældre, virksomheder og fonde, sætte et højt ambitionsniveau. Alle klasseværelser skal have 48/48 mbit kontakt med omverden. Der skal være trådløs internetadgang. Den digitale bog skal indføres i undervisningen, sprog og samfundsforhold kan læres direkte fra Internettet. Matematikken, fysikken og naturvidenskaben skal gøres levende med måleinstrumenter, der i praksis viser hvordan naturen virker. Alt det, og meget mere, kan skabes med bedre IT faciliteter, og vores unger skal møde fremtids IT i folkeskolen, så de er bedst muligt forberedt til fremtiden. Det kræver en støtte til folkeskolens lærer. Efteruddannelse, ordentlige maskiner og driftssikre programmer er helt afgørende. Samtidigt skal vi inddrage ungernes egne computere. Langt de fleste børn har en bærbar computer fra 12-13 års alderen. Den ressource må ikke spildes, så må vi lave biblioteksordning for dem som ikke har. Nu må vi se at komme i gang. IT gør det ikke alene, men det er et afgørende skridt, hvis vores børn skal forberedes til fremtidens udfordringer. Det er deres viden vi skal leve af i fremtiden. |